Tilgang
En vellykket have handler ikke kun om planter. Den handler om stemning, proportioner og om at skabe et sted, man har lyst til at opholde sig.
Jeg tager udgangspunkt i huset, omgivelserne og den måde haven bruges på i hverdagen. Herefter udvikler jeg en samlet plan for beplantning, materialer og rumlighed, så haven opleves som en naturlig forlængelse af boligen.
Jeg arbejder med rolige og langtidsholdbare løsninger, hvor beplantning, belægninger og opholdsrum understøtter hinanden. Målet er haver med karakter, der føles både gennemarbejdede og ubesværede.
For mig er de bedste haver dem, der bliver smukkere med tiden.
